Jump to content

Plame gate saken


Recommended Posts

Dette blir en hel rød dag. Wall Street i rødt, Microsoft med dårlige utsikter og nå også "Plame gate"

 

USA's præsident, George W. Bush, er i sin karrieres måske værste knibe. Tre af hans topfolk risikerer at blive sigtet i sag om CIA-agents identitet, og så er soldat nummer 2000 netop omkommet i Irak. En krig som mange amerikanere efterhånden er imod.

 

Af Mads Boel

 

Det kan være den værste skandale i Det Hvide Hus, siden præsident George W. Bush flyttede ind. Det er vurderingen fra flere amerikanske eksperter. Det er den såkaldte Plamegate-sag, de alle henviser til.

 

Direkte fra Det Hvide Hus

Sagen handler i korte træk om afsløringen af den hemmelige CIA-agent Valerie Plame. Hendes identitet blev afsløret i sommeren 2003, og beviser peger på, at oplysningerne om hendes navn kommer direkte fra Det Hvide Hus.

 

Avis ramt af Plamegate-sagen

 

 

Grafik: Nøglepersoner i Plamegate-sagen

Hævnmotiv

Valerie Plame skulle efter teorien være blevet afsløret som hævn mod hendes mand, tidligere ambassadør Joseph Wilson. Han var på en mission i Niger, hvor han skulle undersøge, om Saddam Hussein købte uran til masseødelæggelsesvåben i det afrikanske land. Men Wilson fandt ikke beviserne på køb af uran. Alligevel brugte Goerge Bush Niger-sagen som et direkte argument for at invadere Irak og dermed indlede en krig.

 

Joseph Wilson kritiserede herefter krigen offentligt, og det skulle være årsagen til, at højtstående embedsfolk i Det Hvide Hus lækkede identiteten på Valerie Plame.

 

Højeste embedsmænd

Hendes identitet kom frem i en samtale mellem Bush's nærmeste medarbejder, Karl Rove, vicepræsident Dick Cheney's stabschef, Lewis Libby, og en flok journalister.

 

Under ed forklarede Libby til undersøgelsesdommer Patrick Fitzgerald, at han ikke vidste, hvordan identiteten på den hemmelige CIA-agent var blevet afsløret.

 

Lewis Libby siger, at han udelukkende blev bekendt med identiteten på Plame gennem samtaler med journalister, som efter sigende skulle have fået navnet fra Karl Rove.

 

Men den amerikanske avis New York Times skriver, at dommer Fitzgerald er i besiddelse af dokumenter, der beviser, at Libby allerede i juni 2003 kendte den ægteskabelige forbindelse mellem Valerie Plame og Joseph Wilson. Og for at gøre sagen værre, så skulle det ifølge avisen være vicepræsident Dich Cheney, der havde gjort Libby opmærksom på forbindelsen og dermed navnet på den ellers tophemmelige agent.

 

Eksplosiv sag

Dermed sidder dommer Patrick Fitzgerald med en sag, der kan koste George Bush sine vigtigste folk i Det Hvide Hus.

 

Præsidentens chefstrateg Karl Rove er den hovedmistænkte, da alle beviser peger på, at det er ham, der direkte har lækket oplysningerne. Men kæden af tophemmelige informationer starter altså måske helt i top ved Dick Cheney.

 

George W. Bush har svoret, at han vil bede alle de mistænkte om at trække sig fra posterne, hvis de bliver sigtet.

 

Og det er alvorlige sigtelser, der kan blive tale om. At afsløre identiteten på en amerikansk efterretningsofficer bliver betragtet som forræderi mod USA, og sagen er yderst eksplosiv, da forræderiet muligvis er begået af de mest betroede folk i den amerikanske regering.

 

Politisk pres

Derudover er soldat nummer 2000 netop blevet dræbt i Irak. Det er et yderligere pres på Bush's skuldre, da et flertal af amerikanerne efterhånden er imod krigen, som lige fra sin begyndelse er blevet kaldt for ulovlig.

 

Dommer Patrick Fitzgerald skal senest fredag aflevere resultatet af sin undersøgelse, og dermed sigte de personer, som beviserne peger på.

Link to comment
Share on other sites

Archived

This topic is now archived and is closed to further replies.

  • Lage deg en bruker i dag for alle funksjoner. Helt gratis!

    Logg inn eller lag deg en bruker

×
×
  • Create New...